Ref. Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb.

Teksten handler om børns kulturelle udtryksformer og værdier, med udgangpunkt i læreplaner. Børn skal lære en masse for at begå sig i samfundet, både som børn unge og voksne. Det skal læreplanerne være med til som en hjælp, men teksten stiller spørgsmål til: Indebære læreplanerne at børns egne interessefelter og deres måder at skabe, handle og erkende på, skal nedprioriteres og at de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der kan fremme faglige færdigheder skal opprioriteres? Er det er enten eller? kan perspektiverne forenes?
Danmark roser sig selv for bl.a. uddannelses systemet og omsorgstænkningen, men der er stadig børn der ikke når at få alle færdigheder til læse, regne og læring af sprog, det koster penge når de lære det for sent, og skal man fange de børn tidligere, for at få dem med i tide? når undersøgelser viser at børn ikke er klar til at lære før de når "den danske" skolealder. Tidligere i daginstitutionerne var det ikke læring der var på dagsordenen, men børnenes udvikling set fra pædagogiske og psykologiske udviklingsbegreber.
Da det ikke er mange år siden at kvinder også kom på arbejdsmarkedet, og det blev mere almindeligt at sende børn i daginstitution, er der stadig mange delte meninger om hvorvidt det er godt for børnene eller ej, især den ældre og yngre generation kan være uenige. Dengang var det skolernes ansvar at lære/undervise børn og det var børnehaverne der skulle udfordre børnene med leg, og kreative aktiviteter mm. men idag er den politiske dagsorden at integrer leg og læring. Det første hed indskoling, som skulle have været lovpligtig, men blev det ikke, derefter blev det afløst af børnehaveklassen og nu hedder det læreplaner(som starter i dagplejen/vuggestuen) derefter følger børnene i børnehaven.
Hvad forstås der så ved børnekulturbegreber? Det er kultur for børn, med børn og af børn! Og det er jo i det hele taget hele børnenes verden, det er måden børn går på, leger, taler osv, det er skolen og børnehaverne men der skal ryddes op i kategorien og der skal præciseres hvad det egentlig er. Lektor Flemming Mouritsen peger i en artikel på at der er behov for en ny præcision, fordi børnene idag lever i en helt ny verden i forhold til det kulturelle. Det er en digital verden mange børn befinder sig i idag, deres hverdag indeholder film, musik, computerspil mm. Derfor er det nødvendigt at få kulturbegrebet tilpasset, denne digitale medieverden. Det handler ikke længere kun om eventyr, fortællinger og lege.
I teksten er så opstillet en masse gode punkter over kulturelle udtryksformer og værdier, samt udvikling af kulturelle udtryksformer mm.

børns vitser

Jeg er ikke i et børnefattigt miljø, men de børn jeg er sammen med i min dagligdag fortæller ikke vitser. Hvad gør jeg så?
Jeg fortalte en lille gruppe på 4 børn en gåde (hvad er det der er rundt, går og går, siger tik tak men ikke kommer nogen vejne?) Det kunne den ene pige gætte, og de synes alle det var sjovt.
Senere samme dag til frugt, høre jeg så den pige fortælle den til dem hun sidder til bords med, der var ikke nogen der gættede det, men igen de synes det var sjovt.
Dagen efter kom en dreng løbende ind til mig om morgenen og er meget ivrig, han siger (stadig med jakke på og madkasse under armen :-)) Maria, hvad er det der har 4 ben om dagen og 6 ben om natten?? Jeg siger det lyder spændende, men jeg kan ikke lige gætte det, han er ved at eksplodere af grin og råber EN SENG kunne du ikke engang gætte det. Nej siger jeg, og spørg ham hvor han havde hørt den henne, han svarede så at han havde den fra sin storebror.

Det kan godt være de ikke fortalte vitser, men gåder forstod de, og de kommer stadig med nye hjemme fra, og fra hinanden, så lavinen ruller endnu, og det giver jo egentlig også børnene en ny måde at forstå og bruge sproget på. Ret sjovt at sætte det igang.

test