mandag den 17. september 2012

Kommunikationskultur

Kommunikationen som skaber en god stemning:

Et barn er netop startet i institutionen, der er tale om et skilsmissebarn som netop er flyttet til byen med sin mor. Da moren kommer og henter barnet er hun tydeligvis meget optaget af om barnet har reageret på flytningen. Pædagogen opfanger morens signaler og foreslår at de drikker en kop kaffe og får en snak om hvordan det er gået. Pædagogen møder moren med imødekommenhed og anerkendelse. De får en snak om dagen og hvilke reaktioner barnet tidligere har vist på skift i hverdagen i forbindelse med skilsmissen og flytningen. Ting som blev talt om ved indskrivning af barnet, men som tydeligt stadig ligger moren meget på sinde.
Efter denne ”uformelle” snak er det en tydeligt lette mor som tager hjem med sit barn.

Pædagogen viser sit systemiske menneskesyn, hun går hele vejen rundt om situationen og finder i fællesskab med moren en positiv tilgang til den nye situation for barnet.
Desuden er pædagogen meget obs på konteksten som barnet og moren er i, det giver moren en følelse af at være forstået

En situation hvor kommunikationen bliver negativ:

En flok børn sidder og tegner. Et barn siger stolt: ”se min tegning”, lærens kommentar er: ”Ja, dit navn skal skrives med stort”.
Barnet svarer: ”ok”

Barnet anerkendes ikke for sin tegning, men korrigeres blot på måden navnet er stavet. Dermed flyttes fokus fra hvad barnet egentlig ville vise og over til hvad læren ønskede – at navnet var stavet korrekt.

Læren skubber sit systemiske menneskesyn i baggrunden og lader sig styre af det mekaniske. Altså koncentrere sig om slutresultatet mere end selv den proces barnet har været igennem med tegningen.
 
Vær obs på konteksten:

En klassiker for os er når folk taler i telefon i bussen. Man hører her kun den ene side af folks samtale og man kender ikke kontekst eller den ”anden” ende. Man kan tænke snak dog ordentligt, lad vær at bande eller fortæller du dét til alle? Men det kan jo være at denne samtale er dagligdag og normal for begge parter.
Der er på jobbet også stor forskel på hvordan man taler sammen. Man har en form for kommunikation med nærmeste kollegaer, en anden med ledelsen og en tredje med en eventuel tredjepart. Spørger kollegaen om man har det godt, får denne hele måske versionen om at mand og børn bare har været på tvær. Spørger lederen er svaret måske, ”jeg er bare lidt træt, sov dårligt” og spørger en tredjepart om det samme er svaret måske ”jeg har det fint”.
Igen her kommer konteksten til at spille en rolle i kommunikationen, det afhænger af med hvem og hvor man taler.
Når pædagogen taler med forældre/pårørende er det vigtigt at holde en professionel samtale, men uden at virke arrogant. Pædagogen skal vise at man gerne vil finde fælles vej, men på samme tid holde fokus og ikke gå på kompromis med fagligheden. Det kan være eksempelvis være i en samtale med et forældrepar til et børnehavebarn. Der kan være tale om to kulturer og to opfattelse af hvad der er for barnets bedste, måske noget social belastning, arbejdsløshed eller sygdom. Hvis ikke pædagogen kan finde fælles forslag med forældrene kan det blive nødvendigt at kalde en mellemmand ind som er mere inde i hvor dan familiens situation er og kan hjælpe kommunikationen på vej. Som Susanne Mørch forklarer om Wittgensteins citat:: ..”Hvis en løve kunne tale, kunne vi ikke forstå den”… (Mørch, Susanne 2008), …”måske har vi brug for, at andre løvekendere formidler dens budskaber for os…” (Mørch, Susanne 2008).

Når man ikke kender konteksten kan man hurtigt drage fejlagtige konklusioner.
To børn tager sko på, den ene (barn1) bytter om på skoene, barn 2 siger ”Bananfüse”. Barn 1 bliver dybt ulykkelig og tror barn 2 driller. Konteksten er at barn to taler delvis tysk og hvor han/hun kommer fra er det måden at sige du har vendt dine sko forkert. Barn 1 vidste ikke det og tolkede det som drilleri.
På samme måde kan voksne drage fejlkonklusioner hvis ikke de kender konteksten.
En konflikt kan opstå på baggrund af denne misforståelse.


Vores erfaringer med menneskesyn:


En af os har bl.a. oplevet følgende:
Nå jeg kom til læge med mit barn fordi det var tid til vacination, var lægen meget kort for hovedet og havde dårligt tid til at snakke. Men når det drejede sig om sygdom hos barnet udviste lægen stor empati. Jeg valgte en dag at fortælle lægen at jeg faktisk blev lidt ked af denne koldhed ved vacination og fik en forklaring.
Lægen havde det så dårligt ved at skulle stikke de små, så lægen valgte at lukke af for alle følelser, det skulle bare overstås. Lægen troede ikke selv at forældre kunne mærke forskel, men var glad for at blive spurgt og dermed gjort opmærksom på det.
Med andre ord, lægen valgte det mekaniske menneskesyn ved den grimme del og det systemiske ved andre opgaver.

Vi mener denne vægtning er meget belysende for hovedparten af befolkningen. Man vælger at se meget mekanisk/rationelt på mennesker når man står overfor en ubehagelig kommunikation. Man vil helst ikke se på om man selv kan gøre en forskel i situationen. Selverkendelse er en vanskelig ting.
Men som pædagog kan de netop være en force at erkende overfor forældre eller børn/borgere. På den måde kan man være medvirkende til at fjerne skyldfølelsen hos forældre, ændre samtalen til at det ikke er fordi man siger forældrene gør noget forkert. Men at man ved fælles hjælp og via fælles ressourcer kan hjælpe – komme videre.

tirsdag den 27. marts 2012

traditioner i forandring akt 3

Traditioner i forandring - aktivitet 3


M: Maria - H: Hanne - F:Fælles

M: Sociale netværk, her mener jeg facebook, bruger jeg dagligt. Jeg bruger for det meste min telefon til dette formål når jeg keder mig eller blot er nysgerrig efter diverse info fra venner. Jeg bruger også facebook til at holde kontakt med venner og familie der bor langt væk, jeg lægger billeder ind og skriver lidt om hvad der sker i vores lille familie, og læser også deres “nyheder” og ser deres billeder.

H: Sociale netværk bruger jeg også dagligt. Jeg bruger det for at følge med i løst og fast. Jeg har igennem Fb fået kontakt med venner som bor langt væk og venner man nok ellers ville miste kontakten med. FB gør det lettere at holde kontakten, man kan følge med i hinandens liv på en hurtigere og mere varig facon end hvis man blot skulle ringe, hvem får taget sig sammen til det. Samt man kan løbe ud i ”nu har jeg ringet 3 gange, nu må det være den anden på tur…” Men ikke kun venners statusdateringer interesserer mig, jeg bruger også netværket i studiet. Jeg holder her kontakt med studiekammerater.

F: OMG Det er dog stadig ikke alle venner der er på facebook, dem vi kender siger som regel at de ikke kan se nogen grund til at dele deres liv med hele verden, men vi er af den opfattelse at man selv bestemmer hvad man vil skrive og hvem man vil have som venner, på den måde begrænses “hele verden” og også hvad der skal fortælles.

Det er ikke kun privat personer der bruger facebook, men også virksomheder opretter en profil, kendte personer opretter profiler og grupper. Virksomheder bruger facebook som reklamesøjle.

Facebook bruger vi også til studier, hvor vi kan diskutere forskellige emner med hinanden, og støtte hinanden når vi når til det punkt hvor vi tænker FML :-)

Facebook er allerede ved at være ”old news”, det nye er Latitude. Som vi har forstået Latitude skal man her inviteres til at deltage, der er her mere tale om en slags opslagstavle hvor folk poster et eller andet. Vist ikke så meget statusopdateringer som FB. Det at man skal inviteres til Latitude gør at det virker mere eksklusivt, FB kan alle jo melde sig til. Men en invitation til Latitude kan komme fordi man lægger ud på Fb om nogen har adgang og kunne tænke sig at invitere én, så kender nogen som kender nogen og så kører det. Hvor vidt Latitude bliver lige så stor som Fb er vist stadig uvist, men som vi har forstået det i stor fremgang.

Til slut siger vi:
BTW WR done CU LMAO ]:)
SNAX

dkk traditioner i forandring aktivitet 2

Traditioner i forandring - aktivitet 2


M: Maria - H: Hanne - F: Fælles

Med hensyn til iagttagelse af hvordan mobiltelefonen anvendes i hverdagen, er en relevant iagttagelse at lægge mærke til, om der bliver talt i mobiltelefon i det offentlige rum: I køen ved supermarkedet, på "gaden" mens folk går - men også hvordan, du selv bruger telefonen, vasker du op samtidig, eller? - Altså iagttagelser og overvejelser omkring hvordan mobiltelefonen indgår i din og andres hverdag. Hvad siger du f.eks. når du tager telefonen? Goddag det er Maria.....eller går du ud fra, at alle kan se på deres display, hvem de taler med.

M: Jeg bruger min telefon når det er nødvendigt. Jeg tager min telefon ved opkald når jeg har mulighed for dette, jeg tager f.eks. IKKE telefonen når jeg køre bil, står i kø i en butik, eller spiser.
Når min telefon ringer er det meget forskelligt hvad jeg siger når jeg tager den, det kommer meget an på hvem der ringer

H: Personligt bruger jeg min mobil næsten alle steder. Jeg tager det ikke så tungt om jeg er hjemme, i brugsen eller bussen. Jeg tænker derimod over hvad jeg snakker om, er det privat trækker jeg mig væk fra andre. På hjemmefronten må jeg dog tilstå jeg nok har en tilbøjelighed til ”bare” at snakke løs, også udenfor – uden hensynstagen til naboer.

F: Når vores telefon ringer er det meget forskelligt hvad der siges når den tages, det kommer meget an på hvem der ringer.
Kan man på displayet se, det er en man kender, er det ofte bare “hej” der siges.
Er det er ukendt nummer siges der navn.

Det er vores opfattelse at folk generelt er blevet mere ligeglade med hvor de er når telefonen ringer. Man kan ikke klare sig uden en mobil.
Især unge har svært ved at skulle klare sig uden mobil, som man kan se i følgende artikel oplever de unge abstinenslignende tegn når de skal undvære deres mobil og dermed ikke kan holde sig konstant opdateret.

http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/27/071839.htm


Omgivelserne er også blevet mere obs på om man er kontaktbar. Hvis man ringer til familien eller vennerne forventer man svar. Hvis ikke der straks svares begynder bekymringerne om alt er ok. Med tendensen til at alle altid har en mobil på sig er der altså nu ikke længere en grund til ikke at svare på sine opkald - tidligere kunne man bruge den med: “ jeg var lige udenfor” eller “jeg var ikke hjemme”.

Hanne og Maria

fredag den 16. marts 2012

DKK ref af tekster- traditioner i forandring

Tekst 1 http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/27/071839.htm

Unge er afhængige af sociale medier

En amerikansk undersøgelser af 200 unge har vist at disse unge viser samme abstistens symptomer som f.eks. alkoholikere, når de unge i et døgn skulle være uden forbindelse til venner via mobil telefonen og internettet.

Sjovt nok var det ikke vennerne der manglede, men det at modtage en sms der var problemet, de manglede at blive bekræftet og også selv at bekræftte deres venskad til andre, hvad en evt samtale på facebook eller sms handlede om, havde ingen betydning.

Og hvad sker der for det? er det virkelig sådan det er? Hvorfor er SÅ vigtigt at have forbindelse døgnets 24 timer ugens 7 dage?




Tekst 2  http://sproget.dk/sprogtemaer/sms-og-chatsprog/sms-sprog.html

Årsager til at man sms'er

sms'er kan bruges til flere forskellige ting bl.a. koordinering (Du handler, Jeg henter børn), situationsrapport(hvornår er du hjemme) og kontaktpåkaldelse (hvad laver du?)

sms'er er billige, tidsbesparende (skal jeg spørge mor om noget, ringer jeg kun når jeg har god tid :-) ellers får hun en sms) og kontrolleret (god tid til at overveje svar, og svare hvis jeg jeg har lyst, kunne da være fint hvis gallup sendte en sms ;-))

Sms'er bruges af ældre, det kan give en vis tryghed, de kan en telefon med rundt hvor de færdes og altid komme i kontakt med nogen hvis der sker noget, voksne, praktisk med en mobiltelefon til koordinering og altaler, kalender, noter mm og unge socialt mødested.

Mine kommentare:

Jeg har en smule svært ved at relatere til unge teenagere og hvad de bruger sms og det digitale medie til, men for mit eget vedkomne ville jeg ikke kunne undvære hverken mobiltelefon eller internet. Det er en del af mit liv og jeg bruge begge dele flittigt. Jeg bruger min telefon til kalender,sms, internet søgning, facebook og spil. Jeg er ikke afhængig af den, men det er for mig et praktisk redskab jeg kan medbringe overalt.

Ville du kunne undvære din telefon og hvad bruger du den til?? Andet end der er nævnt i teksten? kender du unge der er afhængig af sms og facebook som beskrevet i teksten??

fredag den 11. marts 2011

Ref. Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb.

Teksten handler om børns kulturelle udtryksformer og værdier, med udgangpunkt i læreplaner. Børn skal lære en masse for at begå sig i samfundet, både som børn unge og voksne. Det skal læreplanerne være med til som en hjælp, men teksten stiller spørgsmål til: Indebære læreplanerne at børns egne interessefelter og deres måder at skabe, handle og erkende på, skal nedprioriteres og at de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der kan fremme faglige færdigheder skal opprioriteres? Er det er enten eller? kan perspektiverne forenes?
Danmark roser sig selv for bl.a. uddannelses systemet og omsorgstænkningen, men der er stadig børn der ikke når at få alle færdigheder til læse, regne og læring af sprog, det koster penge når de lære det for sent, og skal man fange de børn tidligere, for at få dem med i tide? når undersøgelser viser at børn ikke er klar til at lære før de når "den danske" skolealder. Tidligere i daginstitutionerne var det ikke læring der var på dagsordenen, men børnenes udvikling set fra pædagogiske og psykologiske udviklingsbegreber.
Da det ikke er mange år siden at kvinder også kom på arbejdsmarkedet, og det blev mere almindeligt at sende børn i daginstitution, er der stadig mange delte meninger om hvorvidt det er godt for børnene eller ej, især den ældre og yngre generation kan være uenige. Dengang var det skolernes ansvar at lære/undervise børn og det var børnehaverne der skulle udfordre børnene med leg, og kreative aktiviteter mm. men idag er den politiske dagsorden at integrer leg og læring. Det første hed indskoling, som skulle have været lovpligtig, men blev det ikke, derefter blev det afløst af børnehaveklassen og nu hedder det læreplaner(som starter i dagplejen/vuggestuen) derefter følger børnene i børnehaven.
Hvad forstås der så ved børnekulturbegreber? Det er kultur for børn, med børn og af børn! Og det er jo i det hele taget hele børnenes verden, det er måden børn går på, leger, taler osv, det er skolen og børnehaverne men der skal ryddes op i kategorien og der skal præciseres hvad det egentlig er. Lektor Flemming Mouritsen peger i en artikel på at der er behov for en ny præcision, fordi børnene idag lever i en helt ny verden i forhold til det kulturelle. Det er en digital verden mange børn befinder sig i idag, deres hverdag indeholder film, musik, computerspil mm. Derfor er det nødvendigt at få kulturbegrebet tilpasset, denne digitale medieverden. Det handler ikke længere kun om eventyr, fortællinger og lege.
I teksten er så opstillet en masse gode punkter over kulturelle udtryksformer og værdier, samt udvikling af kulturelle udtryksformer mm.

fredag den 25. februar 2011

børns vitser

Jeg er ikke i et børnefattigt miljø, men de børn jeg er sammen med i min dagligdag fortæller ikke vitser. Hvad gør jeg så?
Jeg fortalte en lille gruppe på 4 børn en gåde (hvad er det der er rundt, går og går, siger tik tak men ikke kommer nogen vejne?) Det kunne den ene pige gætte, og de synes alle det var sjovt.
Senere samme dag til frugt, høre jeg så den pige fortælle den til dem hun sidder til bords med, der var ikke nogen der gættede det, men igen de synes det var sjovt.
Dagen efter kom en dreng løbende ind til mig om morgenen og er meget ivrig, han siger (stadig med jakke på og madkasse under armen :-)) Maria, hvad er det der har 4 ben om dagen og 6 ben om natten?? Jeg siger det lyder spændende, men jeg kan ikke lige gætte det, han er ved at eksplodere af grin og råber EN SENG kunne du ikke engang gætte det. Nej siger jeg, og spørg ham hvor han havde hørt den henne, han svarede så at han havde den fra sin storebror.

Det kan godt være de ikke fortalte vitser, men gåder forstod de, og de kommer stadig med nye hjemme fra, og fra hinanden, så lavinen ruller endnu, og det giver jo egentlig også børnene en ny måde at forstå og bruge sproget på. Ret sjovt at sætte det igang.